Tjekliste før du siger ja til et kulturinterview

Hvorfor en tjekliste overhovedet

Et interview ser enkelt ud udefra: to personer, en samtale, en optagelse. Men de fleste problemer opstår længe før den første replik, nemlig i den fase hvor man siger ja uden at have afklaret, hvad samtalen skal bruges til. Som chefredaktør har jeg set både skribenter og samtalepartnere fortryde en aftale, der blev handlet af på ti minutter og to korte mails.

Tjeklisten her er ikke en opskrift på det perfekte interview. Den er en række spørgsmål, du kan gå igennem, mens du stadig kan sige nej eller ændre rammerne. Den gælder, uanset om du skal stille spørgsmålene eller svare på dem, og den passer til kulturinterviews med kunstnere, arrangører, formgivere og andre, der skaber noget offentligt.

Tag dig tid til listen. Det tager en halv time at tænke den igennem, og den halve time sparer ofte flere timers rettelser, misforståelser og utilfredshed bagefter.

Formålet og rammen for samtalen

Det første punkt er det vigtigste: hvad skal samtalen blive til? En portrætartikel, et langt spørgsmål-og-svar, et lydklip eller et par citater i en større tekst kræver vidt forskellige ting af begge parter. Bed om at få formatet beskrevet med ord, ikke bare antydet. Hvis det er uklart for den, der spørger, er det næsten altid også uklart for den, der skal svare.

Spørg dernæst, hvor og hvornår det udkommer, og om der er tale om en enkeltstående udgivelse eller en del af en serie. Det afgør, hvor længe materialet lever, og hvor meget af det du skal regne med at kunne finde igen om flere år. Et citat i en tekst, der bliver liggende, har en anden vægt end en bemærkning i en flygtig sending.

Afklar også tonen. Er det en faglig samtale, en personlig fortælling eller en debat med modspil? Ingen af delene er forkerte, men de kræver forskellig forberedelse og forskellig tillid.

• Hvilket format bliver samtalen til?
• Hvor og hvordan udgives den?
• Er tonen faglig, personlig eller kritisk?

Forberedelsen: hvad skal være læst og tænkt

Den, der interviewer, skal have læst, set eller lyttet til det, samtalen handler om. Det lyder indlysende, men det er det punkt, der oftest svigter, når kalenderen er presset. Et spørgsmål, der kunne være stillet til hvem som helst, giver et svar, der kunne være givet af hvem som helst. Skriv derfor spørgsmål ned, men læg dem til side, når samtalen går i gang, og lyt i stedet.

Den, der svarer, har også noget at forberede. Tænk over, hvad du faktisk vil fortælle, og hvad du helst lader være. Find de to eller tre eksempler, du kan fortælle levende om, og vær klar over, hvilke emner du ikke vil kommentere. Det er helt legitimt at sige på forhånd, hvad du ikke vil tale om, så længe det bliver sagt åbent.

Bed om at få emnerne oplyst i forvejen, men ikke de præcise spørgsmål. Et interview, hvor alle svar er pudset af på forhånd, mister det, der gør formen værd at læse.

• Læs eller se grundmaterialet først
• Skriv spørgsmål, men lyt mere end du læser op
• Aftal i forvejen, hvilke emner der er uden for rækkevidde

Optagelse, citater og hvad der må bruges

Aftal, om samtalen optages, og hvordan optagelsen opbevares. En skribent, der arbejder uden optagelse, er afhængig af hukommelse og noter, og det kan give små skævheder i citaterne. En optagelse beskytter begge parter, fordi den kan lyttes igennem, hvis der opstår tvivl om, hvad der egentlig blev sagt.

Spørg til citatgodkendelse, og vær ærlig om, hvad du selv forventer. Nogle redaktioner sender citater til gennemsyn, andre gør ikke. Begge dele kan forsvares, men det skal siges før samtalen, ikke efter. Husk også, at gennemsyn handler om faktuelle fejl og misforståelser, ikke om at skrive svarene om, så de lyder bedre.

Tal desuden om, hvad der er sagt i fortrolighed. Regler om, hvad der er off the record, skal formuleres klart, før den bemærkning falder, og ikke når den allerede er sagt.

• Optages samtalen, og hvem gemmer filen?
• Sendes citater til gennemsyn, og hvad må rettes?
• Hvad er sagt i fortrolighed, og hvordan markeres det?

Redigeringen og hvad der sker bagefter

Et interview bliver aldrig gengivet ord for ord. Det bliver kortet ned, omstruktureret og glattet, så det kan læses. Det er håndværk, ikke snyd, men der er en grænse, og den går ved meningen. Spørg, hvordan redigeringen foregår, og hvem der har det sidste ord om rækkefølge og klip.

Tænk også på overskriften og indledningen. De fleste læser dem først, og nogle læser kun dem. Hvis du frygter, at en enkelt sætning vil blive trukket ud af sammenhæng og gøre det store arbejde, så sig det på forhånd og spørg, hvordan det håndteres.

Til sidst: hvad sker der, hvis der opdages en fejl efter udgivelsen? En redelig redaktion retter synligt og forklarer rettelsen. Spørg gerne, hvordan det foregår, før du siger ja.

Til sidst: de spørgsmål, du bør kunne svare på

Når listen er gennemgået, kan du prøve at svare skriftligt på tre ting: Hvorfor siger jeg ja? Hvad vil jeg gerne have ud af samtalen? Og hvad er jeg ikke villig til at give? Kan du svare klart, er du sandsynligvis klar. Kan du ikke, er der et punkt, der skal afklares først.

Det er ikke et tegn på mistillid at stille de spørgsmål. Tværtimod. De fleste gode interviews bygger på, at begge parter ved, hvad de går ind til, og at ingen bliver overrasket af rammen.

Gem listen, og brug den igen næste gang. Den bliver hurtigere at gå igennem, og du vil opdage, at de samme tre eller fire punkter afgør det meste.

• Hvorfor siger jeg ja?
• Hvad vil jeg have ud af samtalen?
• Hvad er jeg ikke villig til at give?