Sådan læser du dine egne medievaner: en praktisk guide

Start med at notere, ikke at dømme

De fleste af os har en fornemmelse af, hvor meget tid vi bruger på medier, men fornemmelsen er sjældent præcis. Derfor begynder denne guide med en enkel regel: noter først, vurder bagefter. Tag et stykke papir eller en note på telefonen, og skriv ned, hver gang du åbner en avis, en podcast, en video eller et feed med den hensigt at få noget at vide eller blive underholdt.

Det behøver ikke være perfekt. Skriv klokkeslæt, sted og hvad du lavede, og lad være med at skrive, hvad du burde have gjort. Formålet er at få et råmateriale, du kan arbejde med. Hvis du retter din adfærd, mens du måler den, får du et billede af din bedste uge, ikke din almindelige.

Gør det i syv dage i træk, helst en uge uden ferie eller usædvanlige begivenheder. Nu hvor efteråret er i gang, og hverdagen igen har faste rytmer, er det et godt tidspunkt, fordi dine vaner ligner sig selv fra dag til dag.

• Skriv klokkeslæt og sted ned, ikke kun platformens navn
• Notér også de gange, du åbnede noget uden at have planlagt det
• Vent med at tolke, til ugen er slut

Sortér efter hensigt: søgte du, eller blev du fanget

Når ugen er gået, gennemgår du dine noter og sætter et af to mærker ved hver linje. Det ene er søgt: du gik bevidst efter noget, for eksempel en artikel, du ville læse, eller et program, du havde valgt. Det andet er fanget: du kom ind ad en notifikation, en anbefaling eller et uendeligt feed, og blev hængende.

Forskellen er afgørende, fordi den viser, hvem der egentlig vælger dit indhold. Når du søger, er det dig og dine interesser. Når du bliver fanget, er det i høj grad en platforms indretning, der bestemmer, hvad du ser, og i hvilken rækkefølge.

Tæl de to bunker op. Der er ikke noget rigtigt forhold, og mange bliver overraskede over, hvor stor den fangede bunke er. Brug tallet som udgangspunkt for en samtale med dig selv, ikke som en anklage.

• Søgt: du valgte selv kilde og emne på forhånd
• Fanget: en notifikation eller et feed valgte for dig
• Tæl begge bunker op, og skriv forholdet øverst på arket

Find ud af, hvem der afsender det, du læser

Næste skridt er at se på afsenderne. For hver kilde i dine noter spørger du: ved jeg, hvem der står bag? Er det en redaktion med navngivne ansvarlige, en privatperson, en organisation eller en konto, hvis ophav er uklart? Det kan tage længere tid, end du tror, og det er i sig selv en oplysning.

Mange vaner bygger på kilder, vi aldrig har undersøgt. En artikel deles i en gruppe, og vi læser den uden at tjekke, hvor den kom fra. Ved at skrive afsenderen ned bliver du opmærksom på, hvilke stemmer der fylder mest i din uge, og hvilke der aldrig kommer til orde.

Marker de kilder, hvor du ikke kan svare. Du behøver ikke straks droppe dem, men du kan læse dem med en anden opmærksomhed, og du kan lede efter en anden kilde, der dækker det samme emne.

• Kan du finde navn på ansvarlig redaktør eller udgiver
• Står der, hvem der har skrevet teksten, og hvornår
• Marker kilder, du ikke kan placere

Kig efter huller: hvad ser du aldrig

En medievane handler ikke kun om det, du ser, men også om det, der mangler. Læg dine noter ved siden af en liste over emner, du interesserer dig for eller bør kende til: lokalt liv, kultur, arbejdsmarked, ting uden for Danmark. Hvilke områder dukker aldrig op i din uge?

Huller opstår sjældent af ond vilje. Når algoritmer og vaner trækker i samme retning, får vi mere af det, vi allerede har klikket på, og mindre af alt andet. Resultatet kan være en smal opfattelse af, hvad der fylder i den offentlige samtale, selv om vi føler os velinformerede.

Vælg ét hul og fyld det bevidst. Det kan være et magasin, en podcast eller en lokalavis, du ikke har brugt før. Giv den et par uger, og se, om den ændrer, hvad du lægger mærke til.

• Sammenlign din uge med en liste over emner, du vil følge
• Vælg ét hul ad gangen, ikke alle på én gang
• Prøv en ny kilde i to uger, før du vurderer den

Lav små ændringer, der kan holde

Når du har overblik, er fristelsen at lave en stor omlægning. Den holder sjældent. Vælg i stedet to eller tre små justeringer. Du kan slå notifikationer fra på de platforme, der oftest fangede dig, og i stedet vælge to faste tidspunkter om dagen, hvor du selv åbner dem.

Du kan også oprette en lille liste over kilder, du bevidst vil besøge, og placere dem et sted, der er lige så let at nå som feedet. Hvis en kilde kræver tre klik mere end det, du plejer at bruge, taber den, hver gang.

Aftal med dig selv at gentage ugens notater om en måned. Med to registreringer kan du se, om noget faktisk har flyttet sig, og du undgår at tro, at en enkelt god uge er en ny vane.

• Slå notifikationer fra på de to platforme, der fangede dig mest
• Gør dine bevidste kilder lige så lette at åbne som feedet
• Gentag registreringen efter en måned

Hvad du kan bruge resultatet til

Resultatet af øvelsen er ikke en rigtig eller forkert medievane, men et kort over dine egne valg. Du kan bruge det til at forstå, hvorfor du føler dig godt eller dårligt informeret, og hvorfor bestemte emner fylder så meget i dit hoved.

Det kan også gøre dig til en bedre læser af andres medier. Når du ved, hvordan din egen uge er skruet sammen, bliver du mere opmærksom på, hvordan andres er det, og på hvordan redaktioner og platforme kæmper om netop din tid og din opmærksomhed.

Tag arket frem igen, når du hører en diskussion om, hvad folk ved eller mener. Den vil sjældent handle om dig, men din egen erfaring giver dig et bedre udgangspunkt for at tænke over, hvad der ligger bag.